ParkAllePrivatskole

Hvorfor dansk-kinesisk?

Hvis verdens største marked skal erobres, skal man være åben og investere i at opbygge og vedligeholde gode relationer. Rådgivningsvirksomheden Living Institute har specialiseret sig i kulturforståelse og kulturforskelle og ved, hvordan man opnår globale strategiske resultater gennem diversitet.

Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation

Den kinesiske præsident Hu Jintao besøgte for nyligt Danmark. Ifølge nyhedsbureauet Xinhua var det første gang, siden Kina og Danmark fik diplomatiske forbindelser i 1950, at en kinesisk præsident besøgte Danmark.

Udover Danmark og Kinas indbyrdes investeringer for cirka 18 milliarder kroner, har besøget i sig selv sandsynligvis også været med til at åbne døre til verdens største marked – for kineserne er gode relationer nemlig afgørende for et godt samarbejde.

Det fortæller Klaus Schröder Pagh, som er administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Living Institute, der beskæftiger sig med kulturel intelligens. Han har selv otte års erfaring fra Kina efter at have boet og arbejdet i landet for A.P. Møller-Maersk:

”I Danmark har vi meget høj tillid til hinanden – privat såvel som forretningsmæssigt. I Kina er det anderledes. Der har man som udgangspunkt ikke tillid til folk, man ikke kender. Derfor er det afgørende, at man bruger tid på at bygge relationer op med kinesiske samarbejdspartnere,” fortæller Klaus Schröder Pagh og uddyber:

”De danske virksomheder, der har været i Kina i mange år og gradvist har bygget gode relationer op med kineserne, har størst chance for succes. Hvis man er en virksomhed, der skal starte op i Kina, er det vigtigt at satse på relationer sideløbende med forretning. Du tager ikke bare hjem til Danmark fredag efter et møde – du bliver i weekenden og spiller golf.”

Byg bro med åbenhed og viden

Udover at skabe gode forhold til ansatte, leverandører med videre, må man som dansk virksomhed i Kina indstille sig på, at meget er anderledes – og at det er okay. Ifølge Klaus Schröder Pagh er det vigtigt at indse, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Danskere og kinesere er forskellige, men det er ikke en uoverkommelig udfordring, så længe man har det samme mål.

Living Institute rådgiver ud fra en model, hvor et centralt punkt er viden. Det handler ikke blot om viden om de mennesker, man skal arbejde sammen med, men også om at have viden om ens eget ophav og gøre sig bevidst, hvorfor man tænker og handler, som man gør.

Kun når viden om de to kulturer kombineres, kan man bygge bro og få det bedste ud af diversiteten, fortæller Klaus Schröder Pagh:

”Når vi i Danmark tænker Åh nej, stakkels kinesere, fordi kinesere er autoritetstro, er vi nødt til at minde os selv om, at det ikke er alle, der ville have lyst til at leve i et samfund nærmest uden autoriteter, hvor man må sige sine forældre, lærere og chefer imod.”

Ja kan betyde nej

Klaus Schröder Pagh støder ofte på dansk frustration over, at kineserne ikke giver udtryk for, hvis de er utilfredse med noget – men det er netop, fordi kineserne er autoritetstro og ikke protesterer eller for den sags skyld kommenterer, hvis der for eksempel kommer en besked fra hovedkvarteret i Danmark.

Af samme grund kan man ikke være sikker på, at et ”ja” fra en kinesisk ansat betyder ja, for måske mente han nej, men turde ikke sige det. Det kan give misforståelser, og Klaus Schröder Pagh råder til, at man dobbelttjekker aftaler og forsøger at opfordre kineserne til at give deres mening til kende:

”For at kineserne skal sige deres mening, skal man kreere et forum, hvor det føles trygt for dem at ytre sig; men det er under alle omstændigheder en god idé at få den kinesiske samarbejdspartner til at repetere aftalen, så man undgår misforståelser,” siger Klaus Schröder Pagh og tilføjer, at man kan gøre en del for at skabe trygge rammer:

”Sørg for at lære kinesiske høflighedsfraser, der viser, at du har en interesse i kinesisk kultur. Og sørg endelig for, at kineseren ikke taber ansigt. Modsat danskere har kinesere et stort problem med at blive til grin – det kan skade forholdet og dermed forretningen.”

 

dans-kinesisk-foren
kalligrafi.jpg

Kinesisk på Park Allé Privatskole

Kinesisk er det mest talte sprog i verden. Det tales af 1,2 milliarder mennesker, som svarer til en femtedel af verdens befolkning. Kinesisk tales primært i Kina, Singapore, Taiwan og Malaysia. Kinesiske tegn bliver derudover brugt i Japan og Korea. I slutningen af 2014 overhalede Kina USA som verdens største økonomi, og derfor vil unge med kinesisk i bagagen blive efterspurgt i den nærmeste fremtid. Flere og flere videregående uddannelser har nu kinesisk som en mulighed. Vi starter trinnet før, i grundskolen, med at give eleverne indblik i, hvad de senere kan vælge som en mulighed.

Her på skolen tilbyder vi kinesisk en eller to timer om ugen, fra 4.klassetrin.

Formålet med undervisningen er, at eleverne:

  • Lærer at deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på kinesisk.
  • Kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk på kinesisk.

  • Kan sammenligne børns hverdag i de asiatiske lande med egen hverdag.

  • Får kendskab til Kinas politik, økonomi, historie, samfund og kultur.

 

Der er indtil videre ikke afgangsprøve i faget kinesisk.

 

 

Park Allé Privatskole - Park Alle 292, 2605 Brøndby - Tlf. 29 898 292 - CVRnr. 35553231