Børnene til kommende 0.klasse starter på skolen d. 1. maj til et særligt tilrettelagt førskoleforløb. Forløbet indholder et dagligt program fra 8-13, samt tilbud om deltagelse i SFOens øvrige åbningstid.

Vi kalder det maj-forløbet. I maj-forløbet lærer børnene skolen og hinanden at kende. Om formiddagen arbejder børnegruppen med at lære skolen og skolens fag og værdier at kende og efter middag er børnene fra maj-forløbet med i sfo’ens aktiviteter.

Det er pædagoger fra sfo’en der står for maj-forløbet. Skolens andre lærere er på gæstevisit, fx kampkunstlæreren og 0.klasses læreren, så børnene lærer de voksne at kende inden skolestart i august.

I maj-forløbet vil der være planlagt aktiviteter og ture gennem hele ugen, med faste overskrifter. Der kan fx været ture rundt til områdets legepladser, ture til skov og natur i nærheden og ture til Zoo og brandstationen.

Af aktiviteter hjemme i huset kan nævnes kampkunst, leg i dojo, kalligrafi og mindfulness øvelser, små tegneopgaver mm.

Ugerne er bygget ensartet op, således at børnene oplever struktur på dagene og opnår en genkendelse af rammen for de enkelte ugedage. Den samme ugedag har hver uge enslydende temaer.

Vi arbejder med at gøre børnene endnu mere skoleparate og styrker børnegruppens sociale kapacitet.

Majforløbet

Majforløbet har følgende overordnede mål:

1. At gøre børnene endnu mere skoleparate til 1. august.

• Børnene møder skolen som helhed et par måneder inden skolestart. Både i det særligt tilrettelagte maj forløb og i SFO-tidens samspil med de øvrige børn.
• Børnene ser de andre børns skolegang fra afstand og oplever skift mellem SFO og skole.
• Morgenritualet er hver morgen det samme. Her introduceret skolens ramme også. Morgenen spejler morgenen i 0. klasse. Morgentiden består fx af:
  • Læsetid. Højtlæsning
  • Arbejde med småopgaver i egne mapper
  • Morgensamlinger
• Majbørnene deltager i 0. klasse som introduktion. Enten ved, at 0. klasseslæreren har gruppen alene, eller sammen med 0. klasse.
• Når vi er hjemme, øves spisesituationen i klasselokalet, modsat turenes lidt friere form.
• Tid og regler øves. Hvad må og kan man hvornår? Tid, der defineres af voksne, overfor fri tid til leg.
• Øvelse i at gå på tur, også i en større gruppe
• Øvelse i at vente på tur ved fælles samlinger.
• En vekselvirkning af lege-, rutine- og aktivitetspædagogik

2. At vænne børnene til kampkunstens verden og skolens værdier.

• Deltagelse i kampkunst sammen med 0. klasse eller alene.På ture indlægges små kampkunstseancer i venteperioder, eller som egentligt indhold.
• Særlige aktiviteter, der introducerer og træner ro og koncentration. Ex. kalligrafi til bambusmusik.
• I morgenritualet og dagligdagen introduceres Dojo-Kun. Begreberne anvendes bl.a i
  • at udvise selvkontrol under højtlæsning,
  • mindre stille øvelser,
  • trafikken,
  • konflikthåndteringen.

3. Arbejde på børnenes relationskompetencer og indbyrdes fællesskab.

• Udover i de planlagte aktiviteter, opereres med differentierede fællesskaber.
  • Børnene indgår gennem den frie legetid i sammenhænge, hvor egne interesser i forskellig grad udfordres og forsøgs tilsidesat.
  • Fokus på fællesskaber. Barnets fællesskaber og barnet i fællesskaber. Barnets relation til forskellige voksne.
  • Børn der ikke selv naturligt finder legerelationer, hjælpes.
  • Voksenstyrede aktiviteter er også her centrale. Her arbejdes med, at børnene ser nye fællesskaber og børnene kan støttes i indtrædelse i differentierede fællesskaber.

Majforløbet er dermed  med til at sikre en blidere overgang mellem børnehave og skole/ SFO.